Min dreng er blevet 2 år.

Som tiden dog bare flyver afsted og især når man har det dejligt. Min elskede "lille" dreng er allerede fyldt 2 år, hvilket moren her slet ikke kan fatte.

Jeg føler lige jeg har lagt og kæmpede for at få den lille prop ud af mig, hvilket jeg ellers rigtig gerne vil glemme, da det var de hårdeste ca. 20 timer i mit liv... Men endelig kom han og jeg føler det var igår.

Den bedste dag i vores liv og en meget stolt far.

Men nu er han som sagt fyldt 2 år og er en lille herre der gerne vil det hele selv og som bestemt mener, at han ved hvordan alting skal gøres. Så vi har bestemt vores små kampe, men det er sku da også hyggeligt at se, hvordan sådan et lille menneske pludselig kan udvikle sig til et lille selvstændigt individ.

Jeg gør alt far gør og gerne selv.

Vi nyder hver en dag i denne ubeskrivelige rejse, som det jo er at få sådan et lille væsen under sine vinger. Oplevelse at se udviklingen fra et lille væsen, som kun kan overleve via hjælp fra et andet menneske, til en lille selvstændig mand, som er det punkt vi er nået til i vores lange liv sammen.