onsdag den 21. august 2013

Renoveringen

Vi er godt igang med at renovere overetagen, vi har fået det meste revet ned og skal nu igang med genopbygningen. I weekenden går vi igang med taget, der skal nye tagsten på og det hele skal rettes op. Efter 100 år er huset blevet godt skævt og taget er utæt flere steder, så det er vigtig vi får lavet det hurtigst muligt.




Puha, ja der er lang vej endnu, men vi håber det ender med at blive godt engang.



mandag den 12. august 2013

Stilhed.....

Uhhh der har godt nok været stille her på bloggen i laaaang tid, men jeg/vi har bare haft så meget at se til på det sidste. Vi er jo flyttet i nyt hus, hvor vi er ved at renovere hele overetagen, så det er hele vores ferie gået med. Men det er OK, når man ved hvad det ender ud med engang, forhåbentlig...
Vi er i fuld gang med at "indrette" vores drømmebolig i samarbejde med en arkitekt, for det er ikke sådan lige til i en 100 år gammel bolig, hvor man skal tage højde for en masse forskellige ting. Men det ser ud til, at vi er ved at have fundet en løsning. Håber på at kan vise jer resultatet snarest.

Samtidig er jeg i fuld gang med at søge praktikplads eller bare job i det hele taget, jeg er ved at være godt træt af at gå herhjemme, så har brug for at komme ud iblandt nogle folk dagligt. Så hvis du lige har en praktikplads med speciale i salg på hånden, så kontakt mig endelig....:-)

Derud over har vi også haft en lille herre i huset der fyldte 1 år i lørdags, så det skulle også planlægges og gøres klar til, for vi skulle da holde fest på dagen...:-)
Det er helt vildt som tiden flyver afsted, pludselig er der gået et år siden bassen kom til verden og hele vores hverdag blev vendt op og ned og vores forhold sat på prøve. Bølgerne kan gå højt, når man har en lille ulykkelig dreng og søvnen er småt, men heldigvis har vi klaret det og vi er som familie kommet stærkere ud på den anden side....